FYLDT TIL RANDEN

”Fyldt til randen” (FTR) er startet af en lille gruppe kvinder med en stærk vision om at være en stemme blandt kvinder. Vi tror, at der er power i at være til rådighed for hinanden. Vi ønsker at være relevante og letforståelige, når vi formidler de budskaber, vi finder i Bibelen - af kvinder til kvinder.

FTR er en bevægelse, der på nuværende tidspunkt indeholder et mentornetværk og så vores halvårlige "En aften fyldt til randen". Men vi drømmer om mere. Vi drømmer om at være en ressource for kvinder på mange forskellige måder. Et sted for både opfyldning og udfordring. Et sted for inspiration og fællesskab. Vi ønsker at se kvinder leve i sandheden og i nåden, for vi tror på, at det sætter fri til at udleve den identitet og det kald, som Gud har givet os. Vi brænder for at nå kvinder i vores by og vores land – også de kvinder som på forskellig vis har brug for en ekstra hånd.

FTR har sit udgangspunkt i Københavnerkirken, men ønsker at appellere bredt til kvinder i hele København.

k_logo_.png

Vi ønsker at komme i kontakt med dig, der bærer samme vision – til gensidig inspiration og opmuntring.

Leder af Fyldt til randen:
Helene Pihl
helene@kbhkirken.dk
Tlf. 6069 8086


EN AFTEN FYLDT TIL RANDEN

"En aften fyldt til randen" er på nuværende tidspunkt flagskibet i ”Fyldt til randen”. Aftnerne er vores vigtigste talerør og her, hvor vi når ud. ”En aften fyldt til randen” er båret af en stærk vision om, at god undervisning, lovsang, forbøn og netværk er, hvad vi har brug for i vores hverdag. Derfor tror vi, det er værd at prioritere midt i mange andre tilbud og gøremål. Vi gør os umage for, at alle kvinder går hjem med følelsen af at være blevet fyldt på. Vi ønsker at forkæle kvinder med god stemning, lækre kager og det altid fremragende selskab. 

En aften fyldt til randen i 2017


MENTORNETVÆRK

Vi ønsker både at tilbyde kvinder i alle aldre en mentor samt at udruste mentorer til deres tjeneste.

Vi vil hjælpe kvinder - der ønsker det - til at få en mentor. En mentor er en anden kvinde, som du kan lærer og inspireres af, og som du kan blive ledt af i livet. Det er en investering i dit liv som menneske og kristen at lade en mentor (typisk ældre end dig selv) kigge med i dit liv – komme med input, spørgsmål, refleksioner m.m. – alt sammen med det formål at skærpe dit blik på dit liv i alle dets facetter. Det er et rum, hvor tiden bruges aktivt på det, der ligger dig på sinde og hvor formålet er, at det er dig, der får noget ud af samtalerne. Din mentor har tavshedspligt.

Vi vil investere i dig, der er mentor – eller kunne tænke dig at blive det. Fyldt til randen ønsker halvårligt at inspirere og udruste mentorer til deres tjeneste igennem undervisning og sparring. Mentornetværket er åbent for dig, der allerede er mentor, så lad os høre fra dig, hvis du ønsker at være en del af netværket.

Vi ønsker også at opfostre nye mentorer. Derfor ønsker vi også at investere i dig, der tænker, at du kan være fremtidens mentor.

 

Kontakt leder af mentor-netværket Helene Sejergaard, mentor@kbhkirken.dk både hvis du ønsker en mentor eller ønsker at være mentor for en anden kvinde.