Kirken

Københavnerkirkens vision og kendetegn har altid været at "Dem, vi kender, må kende Gud". Denne vision har ledt til engagement i forskellige netværk og inspirationskilder. I de senere år har det især været Acts 29 og Crowded House, Sheffield, England, som har været forbilleder og sparringspartnere. Dette har ledt til et øget fokus på evangeliet, ledertræning, discipelskab, fællesskab og en identitet af at være "sendt" til verden.

Siden 2009 har Københavnerkirken desuden taget initiativ til dannelsen af Netværk for Missionale Menigheder (NMM), som knap 15 menigheder foreløbig er en del af. I efteråret 2012 kom det seneste skud på stammen: NMM+. Et toårigt læringsforløb med det primære mål at give mennesker praktisk-teologisk træning med fokus på evangeliet og mission.