Back to All Events

Heidi Als Ringheim - Seksualkulturens betydning for børn og unge

Lær at forstå og håndtere seksuelle emner

Det hjælper ikke børn og unge, at forældre og andre fortrolige voksne ikke tør tage snakken om sex eller pornografi. Heidi er mor til 9 og undgik tidligere selv ”den svære snak”, men efter to årtier med faglig fordybelse og afprøvning i personlige erfaringer, er hun i dag en kvinde med en mission og en passion for at sætte ord på det, der er vigtigt - selvom det kan være svært. Denne aften vil hun stille skarpt på, hvad seksualkulturen og pornografien er ved at gøre ved vores næste generation.


• Børn, unge og pornografi – er porno harmløst?

• Kan børn overhovedet få en opvækst fri for pornografi?

• Hvordan forebygger vi skadelige virkninger?

• Kan vi skabe modstandsdygtighed, og er det nok?


Vor tids medie- og seksualkultur har stor betydning for børns og unges psykiske, emotionelle, sociale, spirituelle og mentale sundhed. Det er eksperter over hele verden efterhånden blevet enige om. Men hvilken rolle spiller internettet og pornografi i denne kultur? Og hvordan kan vi bidrage til robuste, resiliente og trygge børn, der holder af egen krop og andre mennesker. Og hvad kan vi gøre for, at de får mod og lyst til at indgå i relationer på en mere sund og fyldestgørende måde?


Bliv bedre klædt på

Heidi har i 18 år har været i frontlinjen i kampen mod pornografi, og på denne eftermiddag vil du som deltager kunne drage nytte af hendes viden og erfaringer.
Hun ønsker på dette Roadtrip rundt omkring i Danmark, at oplyse og advare om den del af pornografiens virkninger, som de færreste kender, og som en milliardindustri forsøger at holde ude af offentlighedens søgelys. Inden eftermiddagen er slut, vil hun desuden opmuntre og præsentere nogle af de muligheder og værktøjer, der findes, så du som ansvarlig voksen kan tage proaktiv handling.

TID: Søndag 25. November 13:00-14:00
STED: Bethesda, Rømersgade 17, 1362 KBH K

Heidi Als Ringheim

Heidi er ekspert i parforhold, sexualitet og pornografiens konsekvenser.

I 2000 var hun medstifter af Pornofrit Miljø, der i dag er blevet til Mediesundhed for Børn & Unge, og hun har gen-nem de sidste 18 år arbejdet med seksualitet og dens me-dierede skyggeside - porno-grafi. Hun har delt sin eksper-tise både nationalt og globalt med alt fra studerende, forældre, skolepersonaler, sundhedsfaglige, politikere og religiøse grupper for at skabe opmærksomhed samt oplyse om pornografiens voksende konsekvenser. Hun er bosid-dende nord for København sammen med hendes mand Thomas og har ni børn.

Earlier Event: November 25
Gudstjeneste
Later Event: December 2
Netværkssøndag