SommerCamp 2019 Program

Tema - Discipelskab og Johannes’ Åbenbaring

Discipel
Selvom vi har hørt ordet ”discipel” mange gange, er det som om det har svært ved trænge ind. Derfor vil vi i løbet af formiddagene på SommerCamp sætte fokus på, hvad det vil sige, at være discipel af Jesus.

Virkeligheden kalder!
Johannes' Åbenbaring giver os et enestående blik ind i den ultimative virkelighed: Sandheden om Gud og hans søn, Jesus Kristus. Om verden, tiden og os mennesker. Om godt og ondt, frafald og fornyelse, søvn og vækkelse, endegyldig død og evigt liv. Det er en brandvarm, vedkommende og aktuel bog, der fortæller os alt det, vi ikke kan tænke os til; som har afgørende betydning for vores tilværelse.

Mandag d. 8. juli

Fællesgrill kl. 18.00

Åbningssamling kl. 19.30

Tirsdag d. 9. juli

Formiddagssamling 10.30

Uden evangeliet, ingen disciple 
Tekst: Romerbrevet kap 5,1-11
Micahel Agerbo Mørch

Discipellivet begynder og slutter med evangeliet. Vi kaldes gennem evangeliet, vi lever af evangeliet, og vi frelses ved evangeliet. Derfor sætter vi i første time evangeliet under lup, i alle dets dimensioner.

Fællesgrill kl. 18.00

Aftensamling 19.30

Ham det hele drejer sig om
Tekst: Johannes Åbenbaring kap 1
Manuel Vigilius

Virkelighedens Jesus går ikke omkring på slidte sandaler med støv mellem tæerne. Han bliver ikke sulten, tørstig eller træt. Han hænger ikke på korset, og han ligger ikke i nogen grav. Han er universets ultimative herre. Han er urørlig, mægtig og frygteligt stærk. Når han taler, skælver skabningen. Og han har noget, han vil sige til dig!?

Onsdag d. 10. juli

Formiddagssamling 10.30

Disciple deler skæbne med Jesus
Tekst: Andet Timotheusbrev kap 3,10-17
Micahel Agerbo Mørch

Bibelen er foruroligende fyldt med vers om disciples lidelse. Vi er blevet advaret om, at verden vil forfølge os. Ja, Jesus lover os det ligefrem. Hvordan skal vi leve i det? Og hvorfor mærker vi så lidt til forfølgelsen i Danmark i dag? 

Fællesgrill kl. 18.00

Aftensamling 19.30

Når Jesus stiller skarpt I
Tekst: Johannes Åbenbaring kap 2
Manuel Vigilius

Den suveræne og urørlige Jesus har ikke brug for noget som helst. Men hans natur er opmærksomhed mod det, han har skabt, og kærlighed til mennesker, først og fremmest dem, som tror på ham. Derfor går han vildt meget op i, hvordan vi har det, åndeligt talt. Vores hjertes sande tilstand og helbredelse. Han viser os virkeligheden, stiller en knivskarp diagnose - og giver recepten på den eneste virkelige medicin.

Torsdag d. 11. juli

Formiddagssamling 10.30

Disciple falder - og bliver rejst op igen
Tekst: Første Johannesbrev kap 1,5-2,2
Micahel Agerbo Mørch

Vi lever i en falden verden. Og Bibelen er ærlig omkring, at vi selv som kristne forbliver mærket af synden i denne verden. Hvordan påvirker det vores frimodighed som disciple? Og hvordan lærer vi at leve i frihed?

Fællesgrill kl. 18.00

Aftensamling 19.30

Når Jesus stiller skarpt II
Tekst: Johannes Åbenbaring kap 3
Manuel Vigilius

Fortsættelse fra i går

Fredag d. 12. juli

Formiddagssamling 10.30

En discipel gør disciple
Tekst: Matthæusevangeliet kap 28,18-20
Micahel Agerbo Mørch

Jesus befalede, at hans disciple skulle kalde mennesker til efterfølgelse. De skulle med andre ord kalde disciple. Ikke tilhængere, ikke engang kristne, men disciple. Hvad betyder det konkret for os i dag? Hvordan får vi fokus på at kalde mennesker til at blive disciple?

Fællesgrill kl. 18.00

Aftensamling 19.30

Det ultimative mål
Tekst: Johannes Åbenbaring 4
Manuel Vigilius

Tilværelsen handler ikke om, at du skal lykkes, ikke engang åndeligt. Det handler om at give ære til Gud. Virkelighedens centrum er ikke dig. Det er Ham. Det er ikke dårligt nyt. Det er et befriende 'evangelium'.

Lørdag d. 13. juli

(kort farvel-samling)

Det ultimative håb
Tekst: Johannes Åbenbaring kap 5
Manuel Vigilius

De gode nyheder er, at det ender godt. For Jesus får den ære, han skal have for alt, hvad han har gjort, og det skal Gud nok sørge for. Det afhænger ikke af dig. Er det ikke en god viden at gå hjem på? Det virkeligt fantastiske er, at det hverken er propaganda eller fiktion. Det er mere sikkert, end at 2 og 2 er 4.

Årets talere på SommerCamp

7(1).jpg

Michael Agerbo Mørch

30 år, gift med Elisabeth og far til Anna, Signe og Eva. Jeg arbejder på Dansk Bibel-Institut i København, dels som administrativ leder af Center for teologi i praksis (ctip.dk), dels som ph.d.-studerende. Jeg er en afklaret teolog-cliché: bøger, kaffe og briller. Gode ting i livet: familie, venner, FC Midtjylland, Real Madrid, mørk øl, tegneserier, æblegrød, TV-serier, Simon Grotrians poesi og åndsfrihed. Men bedst af alt er at kende Gud, der farver alle aspekter af livet og giver gyldigt håb for evigheden!

Manuel

Manuel Vigilius

48 år, barn af Gud, gift med Rikke, far til Katrine (24), Christian (20 og Clara (18). Chef for Group Communication i COWI, med i Københavnerkirkens prædikenteam og Netværk for Missionale Menigheders ledelse. Bor i Hillerød. Er glad for udfordringer, for høje træer og dybe samtaler, fodbold med vennerne, cykling med lydbøger og podcast, gode film, serier og bøger, vin, mad og skotsk whisky.