top of page
att.cVErfJQX5O2P8mDyyrDsvuU3uonTzkGjxQVLET5rD0E.JPG

VELKOMMEN TIL KØBENHAVNERKIRKEN

Vi er så glade for, at du har fundet vej hertil!

​

Det kan være overvældende at være ny i en stor kirke som Københavnerkirken – derfor har vi samlet denne side til dig, som er nysgerrig på, hvem vi er, og hvordan du kan blive en del af fællesskabet. Her er plads til dig, der allerede har en tro, dig, der er nysgerrig på Gud, eller dig, der bare gerne vil undersøge, hvad kirke og tro kunne betyde for dig.

​

Måske er du helt ny, måske har du været forbi nogle gange, eller måske er du godt på vej til at finde din plads. Uanset hvor du er i processen: Velkommen!

​

Vil du vide lidt mere om os? Herunder kan du se nogle gode steder at starte.

  • Instagram
  • Facebook
  • Youtube

Ny i Københavnerkirken?

Kom til gudstjeneste

​​

Vi holder gudstjeneste hver søndag kl. 11, og du er altid velkommen til bare at komme forbi. Gudstjenesten består typisk af lovsang, prædiken og bøn, og der er altid børnekirke for børnene. Efter gudstjenesten spiser vi kirkefrokost sammen. Gudstjenesten oversættes altid til engelsk.

Læs mere om vores gudstjenester. ​​

Her har vi samlet nogle af de fællesskaber, som kan være gode steder at starte, hvis du er ny eller bare gerne vil vide lidt mere om os.

K-grupper

K-grupper er mindre fællesskaber på 7–10 personer, som mødes i private hjem. Her deler vi hverdagsliv, tro og tvivl og bruger tid på samtale, Bibelen og bøn.

Ungt Liv & Young Professionals

Er du ung, eller har du taget hul på arbejdslivet, er der fællesskaber særligt for dig. Ungt Liv mødes hver uge, mens Young Professionals mødes én gang om måneden med fokus på liv, tro og arbejdsliv.

Onsdagskirke

Onsdagskirke er en mindre og uformel samling midt i ugen med fællesskab, Bibel, bøn og samtale. Vi mødes onsdag kl. 17–18, og alle er velkomne.

Har du lyst til en kop kaffe?

Hvis du gerne vil høre mere om Københavnerkirken eller har lyst til en uformel snak, er du velkommen til at tage en kop kaffe med en af vores præster. Det kan være om kirken, tro eller bare for at hilse på.

​

Du finder præsterne på kirkens kontor i Bethesda, Rømersgade 17, lige over for Torvehallerne. Du er velkommen til bare at kigge forbi eller kontakte Claus eller Peter på forhånd.

Claus.jpg
Peter.jpg

Peter Isac Techow

Præst
📞 22 32 28 64

Claus Grønbæk

Ledende præst

📞 42 52 87 55

bottom of page