Virkeligheden kalder! - del 2 - Når Jesus stiller skarpt I

Bibeltekst: Johannes Åbenbaring kapitel 2, vers 1-7

Den suveræne og urørlige Jesus har ikke brug for noget som helst. Men hans natur er opmærksomhed mod det, han har skabt, og kærlighed til mennesker, først og fremmest dem, som tror på ham. Derfor går han vildt meget op i, hvordan vi har det, åndeligt talt. Vores hjertes sande tilstand og helbredelse. Han viser os virkeligheden, stiller en knivskarp diagnose - og giver recepten på den eneste virkelige medicin.

Virkeligheden kalder!

Johannes' Åbenbaring giver os et enestående blik ind i den ultimative virkelighed: Sandheden om Gud og hans søn, Jesus Kristus. Om verden, tiden og os mennesker. Om godt og ondt, frafald og fornyelse, søvn og vækkelse, endegyldig død og evigt liv. Det er en brandvarm, vedkommende og aktuel bog, der fortæller os alt det, vi ikke kan tænke os til; som har afgørende betydning for vores tilværelse.