Jesu Prædiken // om at vende den anden kind til

Matthæusevangeliet kapitel 5, vers 38-48

1. Læs søndagens prædiketekst. Hvad lægger du særligt mærke til? Hvad tænker du om budskabet?

2. Hvad ligger der i at 'vende den anden kind til' og tilgive? Giv nogle konkrete eksempler fra din hverdag.

3. Hvordan har Jesus vist os, hvad der ligger (og ikke ligger) i det at tilgive? Kom gerne med konkrete eksempler fra hans liv, hvis du kan komme på nogen.

4. Hvorfor er det så vigtigt at tilgive? Hvorfor fylder det budskab så meget i Bibelen?

5. Påstand: Utroskab, banden og sværgen og tyveri har vi ingen problemer med at identificere. Men bitterhed og bagtalelse får lov at leve mere eller mindre frit eller accepteret i vores kristne fællesskab. Er det rigtigt? Og hvis ja, hvordan kan det være – når nu budskabet om tilgivelse gennemsyrer Bibelen fra start til slut?

6. Hvad er det, der gør, at nogle kristne kan tilgive de mest uhyrlige overgreb, tror du?

7. Har du selv oplevet, hvad det vil sige at blive tilgivet af Gud? Kan du sige noget om det – hvordan det skete, og hvordan du oplevede det?

8. Hvordan kan vi bringe budskabet om Guds tilgivelse i Jesus ind i vores liv og ind i vores hjerter?

9. Giv lidt tid til stille refleksion over, hvad Gud allerede har tilgivet dig – og hvordan hans nåde strømmer dig imod fra fremtiden og vil dække over det, du vil komme til at tænke, sige og gøre i fremtiden. Tak Gud for hans nåde og tilgivelse i Jesus.